
Elsker du at teste og afprøve forskellige produkter til dig selv og dine unger, uden du skal have den helt store pengepung frem? Så er Momsterbox lige noget for dig! Her kan du for blot 100 kroner købe en box med produkter til hele familien, og dermed teste inden du beslutter dig for, om produkterne er noget for Jer. Tre Momstere har prøvet indholdet af Den Første Box. Du kan se deres anmeldelser lige her.
Den Første Box fra Momsterbox er, som navnet antyder det, den første box. Boxen er fyldt til randen med kvalitetsprodukter til både mor og barn. Der er noget til alle aldersgrupper af børn i boxen, så mange kan få glæde indholdet. Momsterbox fungerer som en lillesøster til Momstertest for at inddrage flere mødre i at teste lækre kvalitetsprodukter fra forskellige brands.
Denne måneds box indeholder:
- Økologisk modellervoks fra Ailefo.
- Et Alfabetdyr-babytæppe fra Loukrudt.
- En plakat til børneværelset fra Vissevasse.
- Frugtfiduser fra Castus.
- En Helo babysalve fra Faaborg Pharma.
- Bambusbestik fra Arla Baby&Me.
- En Klairs ansigtsserum fra GlowID.
- Vitaminbrusetabeletter fra Wellexir.
- Frugtfiduser fra Tiny People’s Choice.
- Frugtsmoothies fra Arla Baby&Me.
Følgende tre mødre har modtaget og testet Den Første Box fra Momsterbox:
Jane Malene Line
1. momstertester // Jane

Da Den Første Box fra Momsterbox dumpede ind af døren, var jeg ret spændt på, hvad den ville indeholde, når nu værdien på selve indholdet var 1015 kr., og prisen på boxen blot var 100 kroner. Jeg er ikke skuffet. Det er vildt inspirerende hver måned at få tilsendt produkter, man muligvis ikke har set før, eller brands man ikke har prøvet, eller det man lige stod og manglede. Der er produkter til børn og til mor, det er jo helt perfekt.
Funktionalitet: 4 ud af 5
Som sagt er det for mig inspirerende og bestemt også praktisk at få tilsendt produkter til en meget lav pris. Det gør, at jeg får prøvet nogle produkter, som jeg måske ikke ellers ville have prøvet. Tæppet fra Loukrudt er nok mest beregnet til en baby, og kan måske være svært rent funktionelt til min datter, der snart er fire år. På den anden side, sagde min datter selv, at tæppet jo kan bruges til en dukke, så på den måde bliver det alligevel brugt. Jeg er blandt andet glad for den økologiske modellervoks, som er ret nem at tage med, når man skal nogen steder. Og skulle hun komme til at proppe lidt i munden, skal jeg ikke være bange for det. Produktet er nemlig skabt af en sygeplejerske i samarbejde med hendes datter, og modellervoksen har høje standarder for bæredygtighed og allergivenlighed.
Kvalitet: 5 ud af 5
Alle produkter var velkendte, populære og mærker, som jeg er bekendt med. Det gode ved sådan en box er, at der er mulighed for at prøve forskellige produkter til både mig selv og min datter inden, jeg måske køber produktet. Så ved jeg, om det er noget for mig eller ej. Det er jo altid rart lige at have testet noget et par gange inden, man betaler fuld pris.
Pris: 5 ud af 5
Jeg synes, 100 kr. er en yderst skarp pris for alle de produkter, der gemte sig i Den Første Box, og umiddelbart tænker jeg, at det er en pris, de fleste kan være med på. Det er bestemt i den billige ende i forhold til så mange andre boxe og muligheder – hvad jeg er bekendt med. Sally fik selv lov til at kigge i boxen, og den var knap gennemsøgt, før det første produkt var konsumeret – frugtfiguren fra Tiny Peoplpe’s Choice faldt i god jord. Frugtfiduserne går også som varmt brød, og selvom man er på vej til de 4 år, kan man sagtens kværne en smoothie som mellemmåltid på køreturen. Den Første Box kan købes her.

2. momstertester // Malene

Den der såkaldte Momsterbox har jeg virkelig glædet mig til at modtage og teste. En hel box fyldt med lækkerier, det er et smart koncept, som jeg ikke kunne takke nej til. Du modtager en box fyldt med ting til mor og barn for næsten ingen penge, som altså har en samlet værdi på over 1000 kroner. Jeg ser allerede frem til, hvad den næste box i februar byder på.
Funktionalitet: 4 ud af 5
Jeg synes, konceptet er genialt. Hvem kan ikke lide at modtage en masse produkter for ingen penge. Jeg lagde personligt ekstra mærke til den lækre ansigtserum fra Klairs, der har en værdi af over 300 kr. Det er rart, at der også er tænkt lidt på moren, og at vi også bliver forkælet og ikke kun vores børn. Jeg er glad for serumen fra Klairs, da jeg sætter pris på lækre kvalitetsprodukter, som kun gør godt for min gamle morhud.
Kvalitet: 4 ud af 5
Det er som sagt et fedt koncept, og kvaliteten af boxen er også noget for enhver smag. Det er svært at gøre alle tilfredse, og man må tage med, at der fx er noget af det, som man ikke kommer til at bruge. Jeg har to efterhånden store drenge, så babytæppet fra Loukrudt tænker jeg ikke, vi får brugt. Men det passer jo som perfekt barselsgave til en venindes lille ny. Så selvom man måske ikke kan bruge alt i boxen, betyder det meget for mig, at vi har mulighed for at modtage så mange lækre ting, vi kan afprøve inden, vi beslutter, om det er noget, vi vil benytte fremover. Det kunne fx være brusetablet vitaminer fra Wellexir. Dem havde jeg personligt aldrig købt, hvis jeg ikke havde prøvet dem fra boxen først. De smager både godt, har en fin pris, og er nem måde at få sit vitaminboost på.
Pris: 5 ud af 5
Jeg synes næsten, det er for billigt til at være sandt. 100kr for en box er SÅ fedt. Det er en overkommelig pris, og jeg synes, det er billigt i forhold til andre alternativer.

3. momstertester // Line

Jeg var rigtig spændt på at modtage Den Første Momsterbox, og jeg havde høje forventninger! Jeg er meget tilfreds med boxen, da der både er ting til mig, men også lækre sager til min dreng på 3 år til min søn, der er 4 måneder gammel. Jeg er vild med konceptet, da man kan få lov til at afprøve nye mærker og produkter, som man måske ikke ville hørt om. Og som bonus er det en virkelig god pris!
Funktionalitet: 5 ud af 5
Jeg elsker, at der er noget til os alle sammen. Jeg er især glad for Helo-babysalven fra Faaborg Pharma. Den virker beskyttende og ophelende. Den har haft en virkelig god effekt på vores søns udslæt ved munden og hagen, det var meget rødt og irriteret, vi smurte det på inden han skulle sove, og vi kunne tydeligt se en virkning efter bare en enkelt påsmørring.
Kvalitet: 5 du af 5
Jeg er meget positivt overrasket over kvaliteten af indholdet. Det er fedt at få lov til at prøve mange forskellige produkter, uden at skulle give fuld pris. Konceptet med at få tilsendt forskellige produkter uden at betale fuld pris er fantastisk. Det giver os som familie mulighed for at afprøve forskellige produkter og teste dem for at finde ud af, hvilke der lige præcis passer til os. Det giver god mening for mig.
Pris: 5 ud af 5
Boxen er helt klart pengene værd. Vi har ikke nogen erfaring med noget lignende, men vi er vilde med konceptet. Især da der er noget til både store og små!

Samlet vurdering af Den Første Box fra Momsterbox: 42 ud af 45
Funktionalitet: 13 ud af 15
Kvalitet: 14 ud af 15
Pris: 15 ud af 15
Om testproduktet

Produkt: Familiebox
Brand: Momsterbox
Beskrivelse: Momsterbox er en familiebox med en masse spændende og relevante kvalitetsprodukter hver måned, som du og din familie kan teste og afprøve, inden i beslutter jeg for, om det skal være en del af Jeres families faste indkøb. Formålet er altså at prøve forskellige produkter uden at betale fuld pris.
Pris: Prisen på en Momsterbox er 100 kroner, og indholdet varierer i værdi fra 500-1000 kroner. Hver måned skifter boxen indhold, og kan købes lige her.